Udkast til hvordan timerne kan tælle i de etablerede specialistuddannelser i DP-Se nederst hvad der skal til, hvis timerne skal tælle mere.
Selve uddannelsen i EMDR terapi . Grundtræning del 1 og del 2:
Kurserne er specialistgodkendte af DP, psykoterapi voksne med et samlet timetal på 24 timer under intervention, og når supervisionen er modtaget af en speclialistgodkendt supervisor af DP, tæller timerne også i DP.
Har man mere end 24 timer i EMDR terapi, kan der overføres til fleksibelt valg hvis man kan endeligt godkendes inden 1. januar 2024
Supervision
Supervision ydet i forbindelse med EMDR-kurser del 1 og del 2 kurset, kan godkendes efter de gældende retningslinjer for godkendelse af supervision. Timerne kan godkendes i alle de nedennævnte specialistuddannelser. I specialistuddannelserne i psykoterapi og psykotraumatologi kan alle timer godkendes, pga. supervisors godkendelse som specialist i psykoterapi og psykotraumatologi.
I de øvrige specialer kan der være en begrænsning i timetallet, da de øvrige specialistuddannelser har krav om at man først og fremmest skal modtage supervision af psykologer, der er uddannet i samme speciale som man ønsker at søge godkendelse i, eller at supervisor har specialviden ift. den specialistuddannelse, hvor der søges godkendelse (efter en konkret vurdering i Fagnævnet).
Egenterapi/personlig udvikling godkendes fuldt ud
HUSK: Terapeut og supervisor skal være to forskellige personer.
Specialistuddannelse i psykoterapi (børn og voksne)
Specialiseringsmodulet indeholder krav til, at man kan anvende en alternativ metode, emneområde 12.4.4.2.3. Her godkendes fra grundtræningen del 1 og grundtræningen del 2 24 timers metodetræning.
Endvidere kan del 1 og del 2 kurset samt andre kurser i EMDR-behandling indtil 1.01.2024 udgøre de 60 timer på det tværgående modul.
Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi
Behandling af børn og unge med EMDR del 1 og del 2, kan hver godkendes med 12 t. under 6.4.4.2.3.
Overskydende timer kan indtil 1.01.2024 godkendes jf. retningslinjerne for det fleksible valg svarende til 60 timers teori og metode. Endvidere godkendes supervision og egen-terapi/personligt udviklingsarbejde.
Specialistuddannelse i sundhedspsykologi
Der godkendes 24 timer i specifik metode til den samlede specialistuddannelse. Timerne placeres i emneområde 11.4.4.2.2. intervention i det kliniske arbejde (90 timer).
Overskydende timer kan indtil 1.01.2024 anvendes iht. retningslinjerne i det fleksible valg. I specialistuddannelsen i Sundhedspsykologi kan man erstatte 36 timer på det tværgående modul, samt alle 90 timer på voksenmodulet.
Specialistuddannelse i psykotraumatologi
I specifik metode godkendes 24 timer: Timerne placeres i emneområde 14.4.4.2.2.1. Intervention på individuelt plan i relation til akutte traumer 12 timer og 14.4.4.2.2.2. Intervention på individuelt plan i relation til længerevarende og kroniske traumer 12 timer.
Overskydende timer kan indtil 1.01.2024 anvendes iht. retningslinjerne i det fleksible valg. I specialistuddannelsen i psykotraumatologi kan man erstatte 36 timer på det tværgående modul, samt alle 90 timer på voksenmodulet.
Specialistuddannelse i psykopatologi
EMDR del 1 og del 2 Basismodul godkendes med 12 timer hver på specialiseringsmodulet. Timerne placeres i emneområde: 13.4.4.2.3. Behandling.
Overskydende timer kan indtil 1.01.2024 anvendes iht. retningslinjerne i det fleksible valg. I specialistuddannelsen i Psykopatologi kan man erstatte 30 timer på det tværgående modul, samt alle 90 timer på voksenmodulet.
Hvis timerne skal tælle mere-op til de 90:
Siden oktober 2021, har en gruppe på 3 personer set på muligheden for at lave en samlet 2- eller 3-årig efteruddannelse i psykoterapi, voksne, en lignende med børn og unge og en tredje indenfor psykotraumatologi.
Det støder desværre på, at der er et stykke tid siden de teoretiske rammer for specialistuddannelserne i psykoterapi er blevet revideret (i DP) – og således kan man for nuværende endnu ikke oprette en specialist uddannelse, hvor EMDR terapi kan indgå, da EMDR terapi ikke falder ind under en af de 4 hovedretninger.
Trods det vi ønsker at indsætte EMDR terapi under en af de 4 hovedretninger, skal hovedparten af undervisningen ligeledes falde indenfor den.
DP’s krav til teoretisk referenceramme til specialistuddannelserne, skal derfor revideres, så der forhåbentlig på sigt, kan godkendes en 5. teoretisk referenceramme i f.eks neuroaffektiv psykoterapi – på linje med de allerede 4 godkendte: Psykodynamisk/psykoanalytisk, Kognitiv/adfærdsterapeutisk, Humanistisk/Eksistentiel og Systemisk/Struturel. Og der få godkendt EMDR terapi.Men dette kræver iflg. DP et forslag fra medllemren af DP til en ordinær GF. Derefter et stort arbejde med at få denne femte retning etableret. Men der vil være en arbejdsgruppe blandt EMDR teraputer, der vil arbejde for dette. Er du interesseret. Henved dig derfor gerne til formanden for EMDR Danmark.
Indtil dette bliver en realitet, er det fortsat muligt at bruge teori, metode, supervision og egenterapi i EMDR som en del af en specialistuddannelse i psykoterapi Voksne, Psykoterapi Børn og Unge og Psykotraumatologi. Og også indenfor de andre specialistuddannelser: Klinisk børnepsykologi og Sundhedspsykologi. Se ovenfor.
EMDR er blevet anerkendt af WHO som en af de bedste behandlingsterapier til behandling af især stress relaterede lidelser, foruden adskillige forskningsundersøgelser har vist, at EMDR er en af mest effektive terapier til behandling af PTSD.
Læs pressemeddelelsen her
Alle henvendelser bedes rettes til foreningens sekretariat og foreningens sekretær vil sørge for, der bliver svaret på dit spørgsmål
Foreningens sekretariat:
E-mail: info@emdr.dk - svartid: 1-3 dage
CVR nr. 31927625
Når du vælger en EMDR terapeut, vælger du også høj faglig kvalitet.
Det står EMDR Europes akkreditering for. Klik på ”Find en terapeut” øverst på siden for at finde den EMDR terapeut der er nærmest din adresse.